Nyhedsmail maj 2009
Siden sidst på www.dbcent.dk (udsendt 29. maj)
I denne månedlige web-mail fra Videnscentret for Døvblindblevne vil du finde links til de vigtigste opdateringer af indholdet på Videnscentrets hjemmeside. Du vil også kunne finde links til andre relevante steder på nettet. Klik på linkene for at læse mere.
Temadag om projekt "Meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne"
En temadag den 26. maj markerede afslutningen på Center for Døves projekt om beskæftigelse for døvblindblevne som en del af et rehabiliteringsforløb med fokus på "Det gode liv". Et af udgangspunkterne for projektet har været, at arbejde kan, men ikke nødvendigvis skal, være en del af ”det gode liv” for alle.
Døvblinde forfattere debuterer med fremtidsroman
Nan Rosen og Carolyn Mineah er begge døvblinde, og de har netop har udsendt deres første bog "Voyage to Centauri" (Rejsen til Centauri). Det er en science-fiction-roman, som foregår 300 år ude i fremtiden. Her er jorden så forurenet og overbefolket, at der ikke længere er plads til mennesker med funktionsnedsættelser eller kroniske sygdomme.
Selvmord og Usher 2
En ny svensk undersøgelse af andre helbredsproblemer (komorbiditet) ved Usher syndrom type 2 viser, at der er en række problemer, som er hyppigere hos personer med Usher 2 end hos personer uden Usher 2. Især hyppigheden af selvmordstanker og selvmordsforsøg hos personerne med Usher 2 er foruroligende høj.
Kursus: Mobility for døvblinde
For mobilityinstruktører, som arbejder med døvblinde, er det en særlig udfordring at tilpasse og ændre almindelige mobilityteknikker, så der tages højde for den manglende eller nedsatte hørelse. Helen Keller-centret i New York afholder kursus om mobilityundervisning af døvblinde i september måned.
Europæisk konference om døvblindhed
(link til konferencens hjemmeside)
Det er stadig muligt at tilmelde sig den europæiske konference om døvblindhed, som finder sted fra den 22. til den 27. september 2009 i Senigallia, Italien. Konferencen har titlen "Tides, Waves and Currents in Research and Action" ("Tidevand, bølger og strømme i forskning og handling").
Månedens læsetip: "Fokus på IKT"
I Videnscentrets udgivelse "Fokus på IKT" kommer 10 eksperter indenfor forskellige områder af informationsteknologi med deres bud på, hvordan den teknologiske udviklings stormskridt også kunne komme døvblindblevne til gode.
Med venlig hilsen - og god pinse,
Videnscentret for Døvblindblevne
Hvis du ikke ønsker at modtage denne mail fremover, kan du blot besvare den med ordet "frameld" i titelfeltet. På kontaktsiden på www.dbcent.dk kan man også både fra- og tilmelde sig servicen.