Redaktøren anbefaler:
AT LEVE MED DØVBLINDHED
Nedenfor finder du en liste med links til sider her på
www.dbcent.dk
, som er centrale i relation til emnet "at leve med døvblindhed".
Listen er ikke udtømmende - du kan finde mere information om emnet fx ved at bruge søgefunktionen.
Personlige beretninger
På Videnscentrets hjemmeside kan du møde forskellige personer, som fortæller om at leve med døvblindhed. Beretningerne præsenteres som lyd- og billedserier, som består af interviewklip og fotografier. Det er også muligt at læse interviewene som tekst.
Døvblindblevne og selvidentitet – en interviewundersøgelse
(rapport, 2008)
En interviewundersøgelse med deltagelse af danske og amerikanske døvblindblevne, som Ilene Miner, USA, og Videnscentret for Døvblindblevne har gennemført i samarbejde. Rapporten foreligger på dansk og på engelsk samt i en forkortet version.
Hjemme hos
”Hjemme hos” er en serie, som Videnscentret bringer i bladet NYT. Artiklerne handler om, hvordan forskellige døvblindblevne mennesker lever deres liv på hverdagsplan.
Det Nordiske Projekt om døvblindblevnes egne erfaringer
(6 temahæfter)
20 døvblindblevne i Danmark, Sverige, Norge og Island er blevet interviewet en gang om året i fem år for at få del i deres erfaringer og oplevelser som døvblindblevne med en progredierende syns- og hørenedsættelse. Interviewene har fokuseret på forskellige livsforhold, i familien, på arbejdet, i fritiden m.m. (Videnscentret for Døvblindblevne, 2005.)
Hæfte 6 indeholder otte fortællinger om otte døvblindblevnes hverdag.
Ikke helt som andre. Livet set med døvblinde øjne – som ung, som voksen, som forældre
(dvd og teksthæfte)
Filmen fokuserer på unge mennesker, som ud over deres døvhed også har et synshandicap. Disse døvblinde unge fortæller om deres liv, om deres glæder og sorger, om forholdet til forældre og venner og om deres fremtidsdrømme. Filmen er tekstet på dansk og er målrettet forældre til døve børn og unge med synsproblemer samt lærere, pædagoger og andre, der arbejder professionelt med denne gruppe.
Der kan gøres noget
(dvd)
Døvblindhed blandt ældre over 67 år er udbredt. Disse ældre er hverken helt døve eller helt blinde, og det kan være vanskeligt at genkende dem som døvblindblevne. I denne film præsenteres tre døvblindblevne ældre.
Artikler fra NYT
Andres udgivelser