Temadag for FDDBs erfagruppeledere og konsulenter om Det Nordiske Projekt

Den 4. november mødes godt 40 mennesker omkring Det Nordiske Projekt. 15 af dem er døvblindblevne, som er dybt engagerede i FDDB. De er enten FDDB-konsulenter, ERFA-gruppeledere, informatører, klubledere og/eller medlemmer af hovedbestyrelsen. De øvrige deltagere er deres kontaktpersoner og tolke, repræsentanter fra FDDB’s sekretariat og fra Videnscentret. Fuglsangcentret skaber rammerne for samværet.

Det Nordiske Projekt bygger på interview med døvblindblevne i hele norden over fem år. Samtalerne er blevet skrevet ned, systematiseret og analyseret, og de er tilgængelige i den seksdelte publikation af samme navn: Det Nordiske Projekt. Kirsten Jansbøl, Videnscentrets tidligere leder, og Birgitte Ravn Olesen, lektor på RUC, har i sin tid stået for  projektets tilrettelæggelse, analyse og afsluttende rapportering.

Birgitte Ravn Olesen er oplægsholder på temadagen, og hun fremhæver emner og problemstillinger fra projektet, der forhåbentligt kan støtte deltagerne i deres eget arbejde som fx FDDB-konsulenter og informatører.

Mange døvblindblevne savner hjælp til at se sammenhænge omkring livet og problemstillingerne ved deres handicap. De har i høj grad behov for at blive set som et helt menneske – og ikke kun som et menneske, hvor der er enkeltproblemstillinger, der kan afhjælpes én for én. Netop det offentlige systems eksperter forholder sig typisk til en lille del, ikke til helheden, bliver det sagt på temadagen. Det er frustrerende for den døvblindblevne, og ofte uholdbart. Egentlig skal man ikke stille spørgsmålet: ”Hvad har du brug for?” – men derimod: ”Hvordan er dit liv?” Så ville man måske opdage, at en ringeklokke, der lyser, ikke nødvendigvis er løsningen – for måske er det manglen på besøg, der er kerneproblemet… 

En af deltagerne, Bente Mejndor, fortæller – og med klar opbakning fra de øvrige deltagere – at det er en meget stor støtte for den døvblindblevne at få hjælp til at sætte ord på og dermed til at forstå sin egen situation. Den døvblindblevne har i høj grad brug for at italesætte ting – og her er det vigtigt, at man som ven, konsulent eller andet lytter. Mange døvblindblevne ved ikke helt, hvad der egentlig sker med dem pga. deres døvblindhed. De er ofte i vildrede. Det samme er de undrende omgivelser.

Birgitte Ravn Olesen fortæller i den sammenhæng om begrebet mestring (fra engelsk: coping) og strategier for det. Jo mere begribelig, håndterbar og meningsfuld, en oplevelse eller en situation er, jo nemmere har man også ved at håndtere den, eller mestre den, og dermed ikke lade sig påvirke for negativt. Det er her, at deltagerne bl.a. i kraft af deres funktion som FDDB-konsulenter har så stor betydning for andre døvblindblevne.

 Birgitte Ravn Olesen, som var oplægsholder på temadagen

”Ja tak til hjælpemidler” kræver erkendelse og accept

Meget er forskelligt for døvblindblevne under 65. Fx deres arbejdssituation. Men én ting har de alle tilfælles. Det er isolationen! Og tabet af det tidligere liv! Nogle døvblindblevne føler trang til at lade sig isolere, de føler afmagt. Noget af det værste er desuden afhængigheden af andre. Derfor ønsker mange døvblindblevne fx heller ikke at få en kontaktperson. I hvert fald ikke i starten. Det kræver erkendelse og accept af ens handicap, hvis man skal kunne tage imod hjælpemidler. Efter nogen tid oplever de fleste, hvordan hjælpemidler kan gøre en voldsomt afgørende forskel for deres livskvalitet. Et af eksemplerne, der bliver nævnt, er, hvordan en førerhund kan hjælpe med at bevare ligeværdigheden mellem ægtefæller.

Temadagens deltagere sætter pris på interviewene i Det Nordiske Projekt, for som én siger: ”Det er godt at vide, hvad andre døvblindblevne tænker. Interviewene er et godt værktøj til, når vi selv er ude i konsulentærinde”. Andre støtter op om, at publikationen ”Det nordiske projekt” – evt. i udpluk – kan bruges i undervisningssituationer, fx på pårørendekursus, for sagsbehandlere, m.fl. En afsluttende opfordring fra deltagerne – og med særlig eftertryk – er, om Videnscentret ikke kunne overveje at lave et lignende projekt på ældreområdet.

Vi takker deltagerne for deres entusiasme og konstruktive forslag, og vi har taget ideerne til os!

Læs mere om Det Nordiske Projekt

NB: Alle resumeer fra de seks hæfter er samlet i det første hefte – her får man således et samlet overblik over hele projektet.

I hvert hæfte er der et kapitel, som hedder ”Værd at tænke over”. Herfra kan man fx hente eksempler, der kan bruges i samtaler, til gruppearbejde og lignende.

 Der hilses på hinanden, før det går løs.