Der findes i dag en række teknologiske løsninger og tiltag, som gør det lettere at inkludere børn med Usher syndrom i almindelige skoler, når blot der tages hensyn i tilrettelæggelsen af undervisningen, vurderer Mark Dunning, som er far til en datter med Usher 1, hjernen bag The Coalition for Usher Syndrome Research – og som desuden har været nævnt her på siden fra tid til anden.
Som en del af tilbuddet fra The Coalition for Usher Syndrome Research er Mark Dunning hver måned vært for en telekonference for mennesker med Usher, deres familier, praktikere på området, forskere samt andre interesserede.
Temaet for telekonferencen i oktober måned var tilrettelæggelse af undervisning, når børn med syns- og hørenedsættelse er at finde i elevskaren. Til at bidrage med deres store viden på området havde Mark Dunning inviteret Honore Weiner og Tracy Evans Luiselli, og inden vi ser nærmere på deres anbefalinger, er det vigtigt at slå fast: at de tiltag, som de to kvinder nævnte, ikke kun kommer børn med høre-og synsnedsættelse til gode - men faktisk kan gavne alle børn.
De lærere, som de to amerikanske kvinder har mødt på deres vej, har indledningsvis været fokuseret på, hvad det ville betyde for deres andre elever at blive ”udsat” for disse hensyn og for kvaliteten i undervisningen i det hele taget.
”De indser dog, at der ikke er tale om tiltag, som kun kommer én enkel elev til gode men faktisk også de andre elever i klasseværelset. Lærerne får ikke en anden undervisningsteknik men en bedre undervisningsteknik,” understregede Honore Weiner i forbindelse med telekonferencen.
Honore Weiner og Tracy Evans Luiselli er henholdsvis høre- og synsekspert. Honore Weiner har arbejdet med mennesker med hørenedsættelse i 32 år, og er i dag underviser i The Decibels Foundation, hvor hun rejser rundt til skoledistrikter og tilbyder de ansatte oplæring i, hvordan man skal tilrettelægge undervisningen for elever med Cochlear Implant og/eller høreapparat. Tracy Evans Luiselli har en doktorgrad i specialundervisning for børn og har erfaring med at undervise døvblinde børn i forskellige omgivelser, så vel offentlige skoler som hjemmeundervisning.
Eleven med hørenedsættelse
Honore lagde ud med at fortælle om tilrettelæggelse af undervisning for elever med hørenedsættelse. Hun lagde vægt på, at det handler om tilgængelighed, og at tilgængelighed ikke bare er et begreb, der handler om fysisk tilgængelighed, men også om hørehæmmedes mulighed for at opfatte tale og information.
Børn med hørenedsættelse har brug for et klassemiljø med mindst mulig støj. Støj er alle de lyde, som vi ikke ønsker at høre. Alt det som indvirker på det, som eleven skal opfange, fx baggrundsstøj, småsnak, rumklang og ekko. I klasserummet bør der derfor være fokus på ikke at larme mere end nødvendigt; vent med at spidse blyanten til efter timen, hold døren til gangen lukket og det samme med vinduer, sluk for printere, som ellers står og summer, brug gulvtæpper eller løse tæpper, der dæmper lyden.
Larm og ekko er den værst mulige kombination for mennesker med hørenedsættelse, og derfor er gymnastiktimer og frokostpauser i kantinen en særlig udfordring. Elever med hørenedsættelse går glip af meget dialog, humor og sociale koder i en larmende kantine, og derfor kan det være en god idé at lade eleven spise sammen med sine venner i et andet lokale en eller to gange om ugen.
Der er også mange ting, som læreren kan gøre for, at informationen bliver mere tilgængelig. Blandt andet lade være med at tale, når han/hun står med ryggen til klassen eller skriver på tavlen. Ellers kan eleven ikke se lærerens ansigt og risikerer derfor at gå glip af, hvad han/hun siger. Når andre elever stiller spørgsmål, bør læreren gentage spørgsmålet, inden han/hun svarer, så alle kan forstå, hvad han svarer på. Hvis eleven ikke har hørt spørgsmålet, giver svaret ingen mening - og informationen skal altså være tilgængelig for alle, understregede Honore Weiner.
Hun talte desuden om ’akustisk understregning’. Det at lægge tryk på det, der er vigtigt, repetere og understrege nøglepunkter og reducere sproget, så det ikke bliver for indviklet; konstater for eksempel, at ”det vigtigste ved denne krig var, at…” eller stil spørgsmål for at finde ud af, om alle har forstået indholdet. Honore Weiner frarådede at spørge ”Hørte du, hvad jeg sagde?” - eleven hørte måske noget af det, men forstod det ikke nødvendigvis. Spørg hellere ”Hvad blev vi enige om at gøre nu?” eller ”Hvad sagde John, at han ville gøre?”. Så bliver det tydeligt, om forståelsen er der – og samtidig udstilles eleven med hørenedsættelse ikke for sin funktionsnedsættelse.
Disse strategier kommer faktisk ikke kun elever med hørenedsættelse til gavn, det handler om god læring for hele klassen. Mark Dunning fortalte, at i hans datters klasse har alle udbytte af disse strategier, og det er således ikke en ændring i læringsstilen til fordel for en enkelt person, men simpelthen en metode til at være en bedre lærer. For alle elever.
De sidste emner, som Honore Weiner lagde vægt på, var at give eleven skriftlige noter, da hørehæmmede har svært ved at skrive og lytte samtidig samt at huske undertekster på undervisningsfilm. Hvis det sidste ikke er en mulighed, opfordrede hun til, at give eleven et skriftligt sammendrag af, hvad der sker i filmen – naturligvis i det format, som passer eleven bedst.
Eleven med synsnedsættelse
Tracy Evans Luiselli gav råd om tilrettelægning af undervisning for elever med synsnedsættelse. Hun startede med at sige, at alle børn er forskellige, alle klasseværelser er forskellige, og alle klasser er forskellige. Der findes derfor ikke kun én rigtig løsning og man må eksperimentere for at finde den optimale form.
Dog kan læreren gøre meget for at gøre det nemmere for elever med synsnedsættelse. Der er en række oplagte ting, som ikke at stå foran et vindue med skarpt dagslys, da modlyset gør, at eleven med synsnedsættelse har svært ved at se lærerens ansigt; fortælle hvad der sker i lokalet, fx at rektor lige er kommet ind i rummet og vil tale med klassen. Rent fysisk er det vigtigt at passe på, at møbler ikke rykkes rundt, at der ikke ligger ting på gulvet, og at skuffer lukkes i efter brug. Det kan lyde oplagt, men kan nemt smutte i et travlt klasseværelse, og det er meget vigtige hensyn at tage for, at eleven med synsnedsættelse kan orientere sig.
Elevens placering i klasseværelset har også betydning. Ofte er det bedst at sidde oppe foran, men lidt ude i siden, så eleven har bedst mulig udsigt til både lærer og de andre elever.
Når der gives beskeder til klassen understregede Tracy Evans Luiselli vigtigheden af at tænke eleven med synsnedsættelse med ind. Beskeder, der skrives i et lille hjørne af tavlen, vil således ikke blive lagt mærke til, hvis eleven ikke gøres opmærksom på beskeden. Alle beskeder og sedler, der hænger i klasseværelset bør derfor også uddeles individuelt, vurderede hun.
Eleven kan have en lille lommelygte med eller bruge sin mobiltelefon til at oplyse små mørke rum, som en skuffe eller en hylde. Der kan desuden sættes kontrastfarvede mærkater på de forskellige områder i klasseværelset eller på redskaber, som bruges i forbindelse med undervisningen fx hvor man skal aflevere sine arbejdsbøger eller hvor man finder linealer eller passere.
Desuden er det meget vigtig for elever med synsnedsættelse at have teknologiske løsninger, der fungerer for dem og som gør læringen nemmere. Moderne løsninger, hvor læreren for eksempel skriver noget på en tavle, og teksten/billedet automatisk kommer op på eleven med synsnedsættelses individuelle computerskærm. Eller hvor eleven kan tage et billede af teksten i en læsebog med en iPad og med det samme forstørre billedet op til en passende størrelse. Samtidig pegede Tracy Evans Luiselli på muligheden for at ændre tekstformatet fra almindelig sort skrift på hvid skærm til fx gul skrift på blå skærm.
Også udendørsarealer bør faciliteres på en måde der gør det trygt og tilgængeligt for eleven med synsnedsættelse. Det kan blandt andet være at have god belysning eller markering af områder med tape med stærke kontrastfarver – som en sjov kommentar hertil påpegede Tracy Evans Luiselli vigtigheden af, at alle er klar over hensigten med tapen, så pedellen ikke rydder det hele op igen næste dag.
Ud over disse anbefalinger tog de to kvinder sig også tid til at svare på specifikke spørgsmål fra forældre med Usher syndrom. Hvis du vil læse mere end de uddrag af telefonkonferencen, som vi har valgt at bringe kan du læse mere her, hvorfra du kan downloade hele telefonkonferencen.
