På farten (tekst)

Start-skilt

Trods sin funktionsnedsættelse har Henning indtil for nylig været vant til at færdes alene på kendte ruter – også selvom det omfatter rejse med både bus og tog.

Dog er han afhængig af, at menneskerne omkring ham på gaden hjælper til i de særligt vanskelige situationer.

Billeder

1. Sko og stok, står på radiator foran lavt vindue.
2. Henning ses i den underjordiske gang på vej til Kantinen. På væggen i  baggrunden ses en tegning af en kvinde til venstre, et træ i midten og til højre en vase på en hylde.
3. Udsigt fra vinduet i Hennings værelse. Man ser indgangspartiet til Solterrasserne. På væggen står Plejehjemmet Solterrasserne.
4. Familiefoto af ældre dato, nr. 2 bagers fra venstre er Henning. Ialt 9 personer, den yderste til højre er inder, iført sari.

Lyd (Henning fortæller)

Det værste det er, når jeg skal finde indgangen til S-toget, så da må jeg altid finde nogle mennesker, der også skal med toget og så følge med dem ind, så kan de finde døren for mig.

Jeg synes i det store og hele, så er folk uhyre hjælpsomme. Der var en dag én, han fulgte mig ind og helt ind og satte mig på en bænk og så skulle han selv, ja han nåede lige ud inden, at toget kørte.

Det var jeg meget imponeret over, så flinke folk i det store og hele er.

På min jakke eller frakke, da har jeg et mærkat med manden med den hvide stok. Bare jeg svinger stokken frem og tilbage, du kan tro, så skal bilerne nok holde tilbage. De er bange for at få skræmmer i lakken.

Der er mange, der er flinke til at holde tilbage, sommetider når jeg står inde på fortovet, så kan de godt finde på at standse, så jeg kan komme over. Jo, det går sådan nogenlunde.