Synet (tekst)

Start-skilt

Mia har efter en operation i venstre øje fået sat en protese ind. Det betyder, at hun nu kan opholde sig, hvor det er lyst uden de voldsomme smerter, der var en del af hendes barndom.

Hun har dog stadig problemer, når mørket falder på, og det bliver nok aldrig anderledes.

Billeder

1. Portræt af Mia
2. To par solbriller og glasbjørn i vindueskarm
3. Mia som lille med kort lyst hår, synger med mikrofon foran sig
4. Havmåge på vej ud over vandet, til højre udstyr fra en fiskerkutter
5. Gangstave og en mat glasrude fra døren i baggrunden

Lyd (Mia fortæller)

Jeg har så haft nethindeløsning tre gange, hvor jeg har været ovre på Rigshospitalet ovre i København og få den sat op et par gange, men det hjalp så ikke. Så fik jeg det så fjernet i 97 og fik en protese.

Jeg kunne ikke klare at sidde i et rum eller udenfor, hvor der var for meget lys. Jeg krøb altid indendørs, hvor der var mørkt eller også sad jeg med hat og to gange briller.

Jeg kan huske et år, det var tilbage i 96, hvor vi var på weekendtur med FDDB sådan noget ungdoms, hvor vi var af sted. Det var ovre på Sjælland et eller andet sted, og da skulle vi ud at sejle med sådan en båd (mor i baggrunden: ”en fiskekutter”) … ja en fiskekutter, og da skulle vi sejle og da kunne jeg ikke...det var for meget. Da havde jeg både en hat og en jakke og to gange solbriller på. Dengang vi så kom ud midt på vandet, da var ingenting, da fik jeg det lige pludseligt bedre. Men i starten da havde jeg det godt nok skidt.

Men i dag kan jeg være ude i højt solskin, uden at det generer mig. Men når det kommer til aften og nat og de steder, hvor jeg ikke er kendt, så er det, at jeg bliver usikker, og der har jeg så min markeringsstok, som jeg bruger.

Jeg har også haft en grim oplevelse med mørke, altså hvor jeg skulle gå fra toget og op til en skole. Der var bælgravende mørkt. Da blev jeg utryg og ked af det og bange.