Samvær (tekst) 

Start-skilt

Mia har vanskeligt ved at kommunikere med folk, når det ikke foregår på tomandshånd. Det generer hende meget, når hun er til sociale sammenkomster.

Hun har ondt af de mennesker, som gerne vil kommunikere med hende, fordi så mange ting skal falde i hak, for at kommunikationen lykkes.

Billeder

1. Foto gennem vinduesruden, hvor Mias mor og Mia sidder i snak med spisebordet imellem sig. Moderen til venstre og Mia til højre med ryggen til. På bordet står nogle kopper. Der er en spejleffekt i vinduesruden, hvori man skimter haven og rækkehusene overfor.
2. Familiens stue med Mias mor i en stol – snakker med en besøgende veninde.
3. Mia i haven med sort hund – og blomsterbed i baggrunden.

Lyd (Mia fortæller)

Hvis vi er til fest, så har jeg svært ved at kommunikere med folk på grund af hørelsen og på grund af støj. Og også igen, så har jeg svært ved at mundaflæse folk, selvom vi godt nok sidder overfor hinanden, også igen med lyset, hvis der er for mørkt. Og det er jo også lidt synd ved vedkommende, der gerne vil i kontakt med mig.

Og jeg har også svært ved at henvende mig til folk, som jeg ikke kender, hvis vi er nogen steder henne, og jeg ikke kender folk. Jo selvfølgelig i familien da gør jeg, men det er også, jeg har svært ved at sige: Gider du ikke lige at skrue ned for musikken? For igen så forstyrrer jeg jo også de andre, hvis de sidder og hygger sig.

Så jeg har det bedst med, at man ikke er for mange.