Videnscentret for Døvblindblevne
Litteratursøgning

Valid XHTML 1.0 Transitional  spacer Valid CSS!

Interesser (tekst)

 

Start-skilt

Selvom den kombinerede syns- og hørenedsættelse naturligvis begrænser Eva meget i hverdagen, har hun aldrig kedet sig. Hvis der er en ting, som hun ikke længere kan, så finder hun hurtigt på noget andet.

”Jeg bestemmer jo selv, hvad jeg laver,” understreger hun.

Billeder

  1. Eva hænger vasketøj viskestykke på tørresnor med klemmer
  2. Eva foran stenovn i haven
  3. Eva bakker tandem ud af skuret. Gammelt skab til venstre.

Lyd (Eva fortæller)

Altså jeg har aldrig kedet mig! Så har jeg læst, men ikke sådan…jeg kan også godt komme ned i byen og jeg kan besøge mine børn og jeg kan besøge min mor. Jeg har jo meget at lave, så det er ikke sådan, at jeg keder mig. Så tager jeg måske min mor med i motionscenter eller i pensionistklub, så får jeg så også en tolk med, hvis nu jeg skal lave forskellige ting. Altså selvfølgelig hvis mit syn er for dårligt, og jeg ikke kan følge med, så trækker jeg mig bare – de andre skal jo ikke tage hensyn til mig.

Jeg vælger også selv, hvad jeg laver. Så vælger jeg måske bare et andet sted at gå i motionscenter, hvor der så også er nogen, der ved, hvem jeg er og tager hensyn til mig. De er meget sådan: ”Nåh men kan du se mig, hvis jeg står her.” De er meget venlige. Rengøringsdamen derude, hun er også meget obs på, når jeg lige kommer, så hun flytter rengøringsspanden, for den kan jeg måske ikke lige se. Så flytter hun den lige, så jeg nemmere kan komme forbi. Så de er meget flinke til at tage hensyn.