Arbejde (tekst)
Start-skilt
I 16 år var Ole ansat på General Motors - en arbejdsplads, som han var meget glad for at være på. Senere blev han ansat som pedelmedhjælper på center for Døve.
Nethindeløsning endte med at være en af flere faktorer, der satte en endelig stopper for hans karriere som erhvervsaktiv.
Billeder
- Have ved én af Center for Døves boafdelinger. Stor parasol til venstre, buske i midten og havestole lidt tilfældigt anbragt.
- Ole til venstre ved spisebordet i sin dagligstue. Til højre kontaktpædagog, der lytter til hans fortælling.
- Ole på samme plads ved bordet, men fotografen tager billedet fra terrassen igennem vinduet. Herved fremkommer spejlbillede - af gaden udenfor med parkeret bil osv. - i vinduesruden samtidig med, at man ser Ole indenfor; dvs. to motiver ”oveni” hinanden.
- En vinbjergsnegl.
- Skilt af Center for Døve.
Lyd (Ole fortæller)
Jeg var jo ansat på General Motors i 16 år fra 1966 til 1982. Så var jeg kontormedhjælper de første ti år og de sidste seks år var jeg lagerarbejder. O.20….da de lukkede fabrikken derude. Så fik jeg tilbud om at komme til Sydhavnen på deres reservedelslager. Det lukkede de i 1982, så var der ikke mere at gøre. Og da var arbejdsløsheden, jeg var 40 år, da var arbejdsløsheden ved at stige jo, der i firserne – de såkaldte fattigfirsere.
Så har jeg haft forskellige jobtilbud, det sidste det var ude på Center for Døve. Der i 1994-95 var jeg jo pedelmedhjælper hos Torben…Torben Petersen. Jeg var sendt ud af Arbejdsformidlingen. Der stoppede jeg efter fem måneder, som det var aftalt. For at bevare dagpengeretten, men det varede nu kun tre måneder, så fik jeg nethindeløsning igen. Så mistede jeg det meste af synet i maj 95.