Malerier (tekst)

Start-skilt

Oles kontaktperson har en uddannelse som grafiker og har derfor været en god sparring for Ole, der, trods det at han er blind, går meget op i malerier.

Hun har også hjulpet ham med indretningen af hjemmet.

Billeder

1. Portræt af kontaktpersonen, der sidder tankefuldt og erindrer episoder med Ole.
2. Ole og kontaktpersonen, der går igennem stuen på vej til sofaen.
3. Ole og kontaktpersonen sætter sig i sofaen.
4. Nærbillede af Oles hænder, der pusler om blomsterne i kasser på altanen.
5. Ole står på altanen med ansigtet vendt om forbipasserende på gaden.
6. Ole på altanen, griner til en forbipasserende.
7. Oles blindestok nær telefonen i vindueskarmen.
8. Kontaktpersonen arrangerer blindestokken på altanen, Ole står til højre.
9. Kig ned ad gaden, nu med voldsomt mørke skyer på himlen – og sol på gaden.

Lyd (Oles kontaktperson fortæller)

Ole han blev jo helt blind. Han mistede sin lyssans, da jeg havde været kontaktperson, jeg tror, i halvandet år. Så det var jo også hårdt for ham slet ikke at kunne orientere sig i retning af lyset. Dengang vidste han, hvor vinduet var og han kunne se de lyse ting. Han kunne se sin lyse stok og han kunne se mine lyse hårspænder, kan jeg huske (griner) og striberne på vejen, kan jeg huske, der var flere sådanne pejlemærker, han kunne gå efter. Men det var vanskeligt for at finde rundt og bruge kroppen, for det er jo helt anderledes at orientere sig med kroppen end med synet. Så han måtte indrette sig helt anderledes, så han kunne orientere sig praktisk her i hjemmet. Og nu tror jeg, at han har det fint indrettet her.

Men Ole selvom han er blind, så går han meget op i, at han godt kan lide at have farver i sit hjem. Så han ville absolut have nogle malerier og da jeg jo selv er tegner, så har jeg været med ude og købe ting og sager, der hænger på væggen. Men øhhh det var sandelig…jeg kom på opgave, fordi jeg tror, at vi gennemgik 200 malerier inden, at Ole han kunne bestemme sig (griner). Vi måtte dukke op hos forhandleren flere gange (griner) før han besluttede sig. Og der skulle jo også være blomster her, fordi altså selvom… der er så nogen døvblinde, der har sagt til Ole: ”Hvorfor i alverdens riger og lande vil du have blomster? Du kan jo ikke se noget mere.”

Men Ole har meget glæde af at gå og pusle om sine blomster. Jeg holder lidt øje med dem også og kan sige, hvornår de er ved at tørre ud og hvilke planter, der skal have mere eller mindre vand. Men han kan jo også dufte dem, og han nyder, når folk går forbi herude ved altanen og de ser, Ole sidde derinde og hygge sig og vande blomster. Så stopper de sommetider beundrende op og det kan han jo godt lige, at få lidt ros. Også hvis han får gæster, og han godt kan lide, at der ser pænt ud.