Støttemuligheder

Her beskrives de væsentligste tjenester og tilbud, der eksisterer for døvblindblevne i Danmark i dag. Efter strukturreformen trådte i kraft den 1. januar 2007, er det kommunerne, der har det fulde ansvar for tilvejebringelse af tilbud til døvblindblevne. De steder, hvor kommunerne kan få hjælp til iværksættelsen af tilbuddene, er nævnt nedenfor.

Kontaktpersonordningen

Kontaktpersonordningen er beskrevet i §98 i den danske Lov om Social Service, hvor der står:

Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.

Hensigten med kontaktpersonordningen er at give voksne døvblinde mulighed for at få en særlig form for hjælp. Den hjælp kan være med til at bryde døvblindes isolation og bidrage til, at døvblinde på trods af deres meget svære kommunikationshandicap og massive ledsagebehov kan leve så normalt som muligt.

Kontaktpersonens rolle

Kontaktpersonen fungerer - lidt firkantet sagt - som den døvblindes øjne og ører i forbindelse med disse situationer:

Kommunikation og socialt samspil

Kontaktpersonen besøger og kommunikerer med den døvblinde
Kontaktpersonen er bindeled til omgivelserne
Kontaktperson for tegnsprogede døvblinde skal ved behov tolke på taktilt tegnsprog til møder, besøg o.lign.
Kontaktpersonen har selv ansvaret for at få lavet en aftale med den døvblinde om at få de nødvendige pauser. Er der tale om f.eks. heldagsmøder, skal der skiftes mellem 2 kontaktpersoner

Informationstilegnelse

Kontaktpersonen skal orientere den døvblinde om hverdagen (avislæsning, TV, mm.)
Kontaktpersonen skal bistå med at oversætte breve, meddelelser, regninger, arkivering mv.

Orientering i omgivelserne

Kontaktpersonen ledsager og beskriver for den døvblinde på indkøb, besøg, i forretninger, ved lægebesøg mv. Ved læge- og hospitalsbesøg vurderer den døvblinde, om det er nødvendigt med en tolk eller om kontaktpersonen kan udføre opgaven
Kontaktpersonen ledsager den døvblinde og er bindeled til myndigheder, posthuse, banker o. lign.
Kontaktpersonen ledsager den døvblinde til fritidsaktiviteter (kultur, fritid, sport), kurser, møder, ferierejser o. lign.

Øvrige arbejdsopgaver

Den døvblinde afgør selv til hvilke formål, der er brug for kontaktperson
Kontaktpersonen yder ikke hjælp til personlig pleje, medicinering og rengøring

Uddannelse og undervisning

Der er i øjeblikket ingen formel etableret uddannelse af kontaktpersoner. Men i efteråret 2006 blev der for første gang afholdt et kursus af en uges varighed for 17 kontaktpersoner på Social- og Sundhedsskolen i Odense. Hvorvidt dette kursus vil blive fulgt af flere, er på nuværende tidspunkt ikke afklaret.

Kontaktpersonerne skal modtage løbende undervisning og individuel supervision for at udvikle sig fagligt og blive bedst muligt kvalificeret til at støtte den døvblinde i dagligdagen. Kontaktpersonerne får viden om konsekvenserne af det dobbelte sansetab og får redskaber til at mestre arbejdet som kontaktperson. Undervisning afholdes ca. hver 6. uge, og i løbet af året afholdes fælles temadage for alle kontaktpersoner. Denne undervisning varetages af (eller er i hvert fald hidtil blevet varetaget af) døvblindekonsulenterne.

Arbejdet som kontaktperson indebærer en meget tæt kontakt med andre mennesker og de problemer, som dette kan medføre. Da kontaktpersonen arbejder meget alene, er det derfor meget vigtigt at deltage i supervisionsmøderne, idet dette er den eneste måde at få bearbejdet og diskuteret faglige problemstillinger.

Hvis der opstår problemer i ansættelsesforholdet kan døvblindekonsulenten fungere som bindeled mellem parterne.

Bevilling af timer

Ved udmåling af timer bliver der taget hensyn til hele den døvblindes livssituation. Her ses på og tages hensyn til;

omfanget af den døvblindes handicap
den døvblindes aktivitetsniveau- og behov
boligforhold
samlivsforhold
fritidsinteresser
behov for ledsagelse
den døvblindes arbejds- eller uddannelsesforhold

Antallet af kontaktpersontimer kan i realiteten ligge mellem en og 37 timer om ugen. De fleste døvblinde har omkring 8-10 timer om ugen.

Timerne kan være bevilget som

faste ugentlige timer
puljetimer (dvs. hvor man aftaler hvornår timerne skal bruges hen ad vejen)
en kombination af faste ugentlige timer og puljetimer

Tolkning

Tegnsprogede døvblinde har ret til at få tolk i samme omfang som døve. Hvis der er tale om tolkning i forbindelse med arbejde eller fx møder på kommunen eller i skolen, betaler den døvblinde ikke selv. I tilfælde, hvor tolkeudgiften ikke bliver dækket af andre – fx i forbindelse med sociale arrangementer som familiefester – kan man søge om tolk via lov om tolkning til personer med hørehandicap.

Denne lov afløste den 1. januar 2010 Det Sociale Tolkeprojekt, som fra den 1. august 2000 til 31. december 2009 bevilgede tolkning på områder, hvor der ikke allerede er adgang til offentligt betalt tolkebistand.

Tolkningen blev bevilget til døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede og var gratis for denne målgruppe.

Det Sociale Tolkeprojekt blev finansieret af Indenrigs- og Socialministeriet, og løb som projekt frem til udgangen af 2009. Målet var herefter, at projektet skulle overgå til en permanent ordning. Den 17. december 2009 blev Lov om tolkning til personer med handicap vedtaget af Folketinget. Det betyder, at Den Nationale Tolkemyndighed fremover administrerer tolkeordningen.

Fra 1. januar 2010 skal socialtolk derfor bestilles hos:

Den Nationale Tolkemyndighed
Postboks 110,
Storetorv 10
6200 Åbenrå
Tlf.: 74 63 36 86
Fax: 74 69 36 8
Mail: tolk@dntm.dk

I Danmark er der mangel på tolke. Det kan derfor være svært at få dækket sit tolkebehov, både i offentlige og sociale sammenhænge.

Døvblindekonsulenterne

Den landsdækkende døvblindekonsulentordning under Center for Døve har kontorer i såvel København, Odense, Fredericia som Århus.

Målet med døvblindekonsulenternes indsats er at sikre, at alle døvblinde uanset alder får fornøden hjælp, således at de kan leve et liv så nær det normale som muligt på trods af det alvorlige dobbelte handicap. Døvblindekonsulenterne aflægger efter aftale besøg i den døvblindes hjem og vurderer behovet for hjælp.

Døvblindekonsulenternes opgaver er:

Rådgivning og vejledning direkte til døvblinde om forhold, som har relation til handicappet
Rådgivning om mulighederne efter den sociale lovgivning generelt
Rådgivning vedr. tekniske hjælpemidler og henvisning til amtets høre- og synskonsulenter
Information til den døvblinde om kontaktpersonordningen og hjælp ved ansøgning herom til kommunerne
Henvisning til relevante undervisningstilbud f. eks. ADL (daglig levevis) og mobility
Information om eksisterende tilbud for gruppen af døvblinde, f.eks. erfagrupper og beskæftigelsestilbud
Supervision og undervisning af døvblindes kontaktpersoner

Døvblindekonsulenterne yder også konsulentbistand til offentlige myndigheder og private organisationer og institutioner om følgerne af det specielle handicap og om eksisterende hjælpemuligheder.

Døvblindekonsulenterne har tæt kontakt til de fleste af de kontaktpersoner, som ansættes af kommunerne til at bistå døvblinde, og de fungerer som faglig baggrundsstøtte for disse (se ovenfor). Når en døvblind får bevilget hjælp til kontaktperson, oprettes der i de fleste tilfælde kontrakt mellem den døvblindes amt og Center for Døve vedr. betaling for konsulentbistand.

Fra 1. januar 2007 gælder følgende mht. døvblindekonsulenternes ydelser:

Bistand fra døvblindekonsulenterne er gratis for den døvblinde og dennes familie, når der er indgået aftale mellem hjemkommunen og døvblindekonsulentordningen ved Center for Døve.

Når en døvblind får bevilget hjælp til kontaktperson, oprettes der kontrakt mellem hjemkommunen og Center for Døve vedr. betaling for konsulentbistand i forbindelse hermed.

Den gruppe døvblinde, som er omfattet af ydelserne fra VISO (den nationale VIdens- og SpecialrådgivningsOrganisation), kan modtage ydelser fra døvblindekonsulenterne efter kontakt til og aftale med VISO. Denne gruppe døvblinde omfatter primært de yngre døvblindblevne, som er døvblinde pga. syndromer, sygdomme eller ulykker, men altså ikke gruppen af ældre, som har fået et alvorligt kombineret aldersrelateret høre- og synshandicap.

Rådgivning om syn og hørelse

Døvblinde kan naturligvis anvende specialrådgivningssystemet for syn og hørelse, hvor der gives tilbud om undervisning i ADL, mobility og andre synsrelaterede emner samt i emner, som kan være med til at kompensere for en hørenedsættelse, fx kommunikationundervisning og undervisning i brug af høreapparatet. Undervisningen tilrettelægges efter deltagernes behov og ønsker.

Undervisningen foregår på synscentralerne, høreinstitutterne og kommunikationscentrene landet over og foregår på grundlag af Lov om specialundervisning for voksne.

Målet med kompenserende specialundervisning er at:

Afhjælpe eller begrænse virkningerne af handicap
Fremme mulighederne for aktiv deltagelse i samfumfundslivet
Forbedre deltagerens funktionelle færdigheder og personlige kvalifikationer

Nogle kommunikationscentre tilbyder også særlig rådgivning og vejledning vedr. døvblindblevne.

Se oversigt over høreinstitutter, synscentraler og kommunikationscentre på Tale-/Høre-/Synssamrådets website.

Rådgivning for døvblindblevne børn og unge

Indtil børnene fylder 18 år, gives rådgivning og vejledning til døvblindblevne (såvel som døvblindfødte) børn og unge af konsulenterne fra Døvblindecentrets konsulentafdeling i Aalborg. Denne konsulentfunktion er landsdækkende.

Målgruppen for denne vejledning er alle børn med en sådan grad af en kombineret syns- og hørenedsættelse, at dette kan få indflydelse på barnets måde at kommunikere på eller på anden måde har væsentlig indflydelse på barnet indlæring.

Målet med konsulenternes indsats på børneområdet er at sikre, at alle døvblinde børn og deres forældre får den fornødne støtte til at leve så normalt som muligt på trods af det alvorlige kombinerede sansehandicap.

Konsulenterne aflægger efter aftale besøg i barnets hjem, dag- eller døgntilbud, fritids- eller aflastningstilbud og i barnets skoletilbud.

Døvblindekonsulenterne for børn og unge har til opgave at

foretage udredning
give rådgivning og vejledning direkte til barnet eller den unge samt til forældrene om forhold, som har relation til handicappet.
give rådgivning om kommunikationsmetoder
give rådgivning vedrørende tekniske hjælpemidler samt støtte forældrene i forbindelse med ansøgninger om hjælpemidler og ekstra ressourcer til barnet
give vejledning i forbindelse med valg af skole og institutionstilbud
give information om eksisterende tilbud, så som aktiviteter og kursustilbud til unge døvblinde, forældreforeninger og kursustilbud til forældre m.m.
give vejledning til offentlige myndigheder, private organisationer og institutioner om følgerne af det særlige handicap samt om eksisterende hjælpemidler og pædagogiske metoder

Rådgivning og vejledning fra de konsulenterne for døvblindblevne børn og unge er gratis for den døvblinde og dennes netværk.

Alle kan henvende sig direkte til Døvblindecentrets konsulentafdeling.

FDDB-konsulenter

Foreningen af Danske DøvBlinde tilbyder hjemmebesøg af deres FDDB-konsulenter, som selv kender til det at miste syn og hørelse.

FDDB beskriver ordningen således:

"FDDBKonsulenterne er uddannet til at møde dig, dér hvor du er, og da konsulenterne selv er synshørehæmmede/døvblinde, ved de præcis hvor skoen trykker, når syn og hørelse bliver en forhindring i dagligdagen.

FDDB-konsulenterne tilbyder:

Hjemmebesøg med erfaringsbaseret snak og støtte for nye døvblindblevne
Gode råd om tilværelsen som døvblindbleven
Deltagelse i en selvhjælpsgruppe (erfagruppe) under Foreningen af Danske DøvBlinde - synshørehæmmede
Støtte i form af bisidder ved møder med fx kommune eller andre instanser
Rådgivning om alternative kommunikationsformer, fx Lorm eller haptiske signaler

Tilbuddet om hjemmebesøg gælder for både talebrugere og tegnsprogsbrugere. Ønsker du eller en af dine nærmeste besøg af en FDDB-konsulent, kan I rette henvendelse til FDDBs sekretariat på tlf. 36 75 20 96 eller finde jeres lokale FDDB-konsulent ved at klikke her"

Hjælpemidler

Hjælpemidler kan tildeles døvblinde på lige fod med andre handicappede, kronisk syge eller ældre, hvis de

er nødvendige for, at man kan udføre dit arbejde
i væsentlig grad kan afhjælpe lidelsen
i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet

Hjælpemidler ydes uden hensyn til økonomiske forhold. Som hovedregel er hjælpemidler gratis. Kun i visse tilfælde skal der betales, f.eks. for ortopædisk fodtøj og husholdningshjælpemidler.

Der ydes ikke dækning af udgifter, der følger med brugen af hjælpemidlet, f.eks. el-forbrug, almindelig drift og vedligeholdelse af f.eks. kørestole.

Hjælpemidler opdeles i to grupper:

Personlige hjælpemidler, f.eks. høreapparater, proteser, ortopædisk fodtøj og fodindlæg
Hjælpemidler til genbrug og boligindretning

Retten til hjælpemidler er beskrevet i Lov om Social Service §112 og §113.

Syns- og hørehjælpemidler tildeles via den lokale høre- eller synsrådgivning, som sammen med den døvblinde finder ud af, hvilket hjælpemiddel, der er det bedste for den enkelte.

Hjælpemidler bevilges af kommunen på baggrund af en ansøgning.

Hjemmehjælp

Døvblinde kan modtage hjemmehjælp på lige fod med andre i det danske samfund.

Hjemmehjælp består af personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Det er kommunen, der afgør, om personen er berettiget til at modtage hjemmehjælp, og hvor mange timer personen kan bevilges.

Betegnelsen ”personlig hjælp og pleje” dækker over hjælp til for eksempel personlig hygiejne, hjælp til at komme op af og i seng eller få tøj på. Personlig pleje kan også bestå i hjælp til at spise eller lignende.

Den praktiske hjælp i hjemmet kan være hjælp til for eksempel rengøring, tøjvask eller indkøb. Den praktiske hjælp kan også bestå i, at man får mad fra den kommunale madordning.

Personlig og praktisk hjælp gives mest i dag- og aftentimerne, men har man behov for hjælp på andre tidspunkter af døgnet, har man også ret til det.

Reglerne om hjemmehjælp er beskrevet i Lov om Social Service. Det er kommunen, der er forpligtet til at tilbyde personlig og praktisk hjælp. Det er også kommunen, der fastsætter niveauet for hjemmehjælpen i kommunen (serviceniveauet). Og det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvem der er berettiget til at få hjemmehjælp.

Man kan få personlig og praktisk hjælp, hvis man er voksen, bor i Danmark og ikke selv kan varetage de personlige og praktiske opgaver. Der er hjemmehjælp både til folk, der bor i eget hus eller lejlighed, og hvis man bor i for eksempel en ældrebolig eller en af kommunens plejeboliger.

Uddannelse

Hjemmehjælp kan enten gives af personer med en et-årig social- og sundhedsuddannelse eller af ufaglærte hjemmehjælpere, afhængig af typen af hjemmehjælp, der gives.

Der undervises ikke i særlige døvblindekundskaber. Hjemmehjælpere er en vigtig målgruppe for Videnscentrets information, fordi de er i kontakt med så mange ældre døvblindblevne.

Forebyggende hjemmebesøg

Siden 1998 har alle kommuner været forpligtet til at tilbyde to årlige forebyggende hjemmebesøg til alle borgere over 75 år. Dette tilbud gælder naturligvis også for ældre med et kombineret høre- og synshandicap.

Formålet med tilbud om hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder.

Det kan bl.a. ske gennem at

støtte den ældre i at udvikle personlige ressourcer og sociale netværk
oplyse om hjælpeforanstaltninger, som kan forebygge eller løse eventuelle problemer i opløbet
tilbyde social støtte med henblik på at bevare funktionsevnen

Kommunalbestyrelsen beslutter selv, hvordan man ønsker at organisere og gennemføre besøgene i den enkelte kommune, eftersom der ikke er detaljerede regler for dette.

De forebyggende hjemmebesøg foretages af fagfolk, som kan have forskellig uddannelsesmæssig baggrund, som fx sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter

Læs mere om de forebyggende hjemmebesøg på Borger.dk.