Videnscentret for Døvblindblevne

Januar måned på www.dbcent.dk (udsendt 2. februar)

Her følger links til de vigtigste opdateringer og nyheder på Videnscentret for Døvblindblevnes hjemmeside i januar måned. Klik på linkene for at læse mere.

Vurdering af den statslige indsats mht. uddannelse og beskæftigelse for handicappede
Rigsrevisionen har vurderet Undervisningsministeriets, Videnskabsministeriets og Beskæftigelsesministeriets indsats mht. at sikre ligebehandlingen af personer med handicap på uddannelses- og beskæftigelsesområdet gennem de seneste år.

Beskrivelsen af Usher syndrom revideret
Videnscentrets beskrivelse af Usher syndrom er den mest omfattende samlede information på dansk om dette syndrom, som er den største årsag til døvblindhed blandt personer under 65 år. Beskrivelsen er blevet gennemrevideret.

Tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus lukkes
Professionshøjskolen UCC besluttede i januar at lukke tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus som en følge af, at der er for få studerende til at opretholde et økonomisk og faglig bæredygtig uddannelsessted. Både DDL og Center for Døve reagerede på beslutningen. 

Fokus på familieliv
Det norske projekt ”Livet rundt døvblind forelder” har set på livet i børnefamilier, hvor en af forældrene har en kombineret høre- og synsnedsættelse/døvblindhed. Rapporten kaster lys på problemstillinger, som særligt vedrører henholdsvis børnene, ægtefællen og forælderen med det dobbelte sansetab.

Projektrapport "Meningsfuld beskæftigelse"
Døvblindekonsulent Anette Rud Jørgensen har afsluttet to og et halvt års arbejde med fokus på meningsfuld beskæftigelse for døvblindblevne med en flot projektrapport, som nu kan bestilles.

Månedens læsetip: Ikke helt som andre
Læsetippet er denne måned et "kigge-tip". Det drejer sig nemlig om dvd'en "Ikke helt som andre", hvori en række døvblindblevne - børn, unge og voksne - som fortæller om deres liv og tanker.

Med venlig hilsen,

Videnscentret for Døvblindblevne

Hvis du ikke ønsker at modtage denne mail fremover, kan du blot besvare den med ordet "frameld" i titelfeltet. På kontaktsiden på www.dbcent.dk kan man også både fra- og tilmelde sig servicen.