Dvd'er
Vi har produceret tre film på dansk:
Ikke helt som andre - livet set med døvblinde øjne som ung, som voksen, som forældre
Filmen fokuserer på unge mennesker, som ud over deres døvhed også har et synshandicap. De unge, der har forskellige former for døvblindhed, fortæller om deres liv, om deres glæder og sorger, om forholdet til forældre og venner og om deres fremtidsdrømme. De unges forældre samt voksne døvblinde giver deres besyv med.
Filmen er tekstet på dansk og målrettet forældre til døve børn og unge med synsproblemer samt lærere, pædagoger og andre, der arbejder professionelt med denne gruppe.
Filmet er produceret af Videnscentret for Døvblindblevne i 2002.
Gå til Socialstyrelsens hjemmeside for bestilling
Der kan gøres noget
Døvblindhed blandt ældre over 67 år er udbredt. Disse ældre er hverken helt døve eller helt blinde, og det kan være vanskeligt at genkende dem som døvblindblevne. I denne film præsenteres tre døvblindblevne ældre, og gennem deres fortællinger gives en beskrivelse af aldersbetinget døvblindhed og af de hjælpemuligheder, der eksisterer.
Filmen varer 21 minutter og er tekstet på dansk. Fås både som video og som dvd.
Filmen er produceret af Videnscentret for Døvblindblevne i 1997 og opdateret i 2004.
Gå til Socialstyrelsens hjemmeside for bestilling
Døvblindes kontaktpersoner
Denne film beskriver kontaktpersonens opgaver i samarbejdet med den døvblinde, og dermed den betydning, som kontaktpersonerne har for døvblinde i Danmark. Herudover giver filmen også et generelt indblik i døvblindblevnes hverdag.
Filmen varer 20 minutter og er tekstet på dansk.
Den produceret af Videnscentret for Døvblindblevne i 1996 og nyredigeret i 2006.
Gå til Socialstyrelsens hjemmeside for bestilling