Videnscentret for Døvblindblevne

Marts måned på www.dbcent.dk (udsendt 8. april)


Forsinket pga. påsken følger her links til de vigtigste opdateringer og nyheder på Videnscentret for Døvblindblevnes hjemmeside i marts måned. Klik på linkene for at læse mere.
 
Deafblind eller deaf-blind?
Meget apropos artiklen i sidste nummer af NYT, hvor vi funderede over den rigtige sprogbrug på fagområdet, har der raset en diskussion på internettet blandt døvblinde om, hvorvidt man opfatter sig som "deafblind" eller "deaf-blind" - altså for og imod bindestregen.
 
Svækkes hjernens evne til at behandle sanseindtryk med alderen?
Hvad sker der med hjernens evne til at behandle (processere) auditive, visuelle og taktile sanseindtryk, når man bliver ældre? Det er et af de spørgsmål, man har undersøgt i et stort forsøg på Indiana Universitet i USA.
 
Facebook, Twitter og LinkedIn for blinde
En amerikansk bog ser på sociale netværk som Facebook, Twitter og LinkedIn og deres muligheder for blinde og døvblinde, som ikke læser skærmen med synet. Forfatteren giver desuden en række praktiske tips om at komme i gang og om at anvende siderne.
 
Årets første nummer af NYT
I begyndelsen af marts kom NYT 1 - 2010, som indeholdt artikler om bl.a. kommunikation set fra et døvblindeperspektiv, om afslutningen på opsporingsprojekt på Lolland, om forældre med døvblindhed og om sprogbrug på fagområdet.
 
Månedens læsetip
Månedens læsetip er denne gang et kiggetip, nemlig et videoklip af "tungesyn" i anvendelse. Brainport vision er en opfindelse, som omsætter det, der for seende er synsindtryk, til taktile signaler på tungen ved hjælp af små elektroder på en lille "slikkepind".

Med venlig hilsen,

Videnscentret for Døvblindblevne

Hvis du ikke ønsker at modtage denne mail fremover, kan du blot besvare den med ordet "frameld" i titelfeltet. På kontaktsiden her på hjemmesiden kan man også både fra- og tilmelde sig servicen.